Slave pigen.

                                                              -Jeg har valgt billedet på s. 129 Den sovende sigøjner.

Det værste ved at være sigøjner er, vi er ret så fattige. Det næste øjeblik har man det fantastik. Det næste er du solgt som slave. Og selvfølgelig er jeg den uheldige. Også har jeg sådan et tumpet navn som: Selma. Grr, det er træls! Og jeg har selvfølgelig tænkt på om mit liv bliver bedre, men det har det ikke rigtigt gjort indtil videre. "Selma!" råbte konen. "Ja Frue?" Jeg ventede blot på svar. "Har jeg ikke sagt du skulle vaske tøjet?" Jeg kunne se hun var sur, "Æhhm jo, men jeg hjalp lige Børge med noget.. Jeg ordner det nu!" Jeg skyndte mig bare at løbe. Børge er manden. De har to mider på tre-fire år. Margrethe og Mads, hedder børnene. Vi bor i Egypten. Jeg begyndte at tage tøjet ned fra tøjsnoren. "Doh!" hviskede jeg til mig selv, jep ungerne kom. De kommer grinende hen til mig, de tager en trøje fra snoren. "Hey! Kom med den!" råbte jeg efter dem. "Neeeeeeeeeeeeeeeeeej!!" råbte jeg ud over hele Egypten. "Det gjorde i bare ikke?!" "Jo vi gjorde så!" grinede pigen og drengen. De har simpelthen kastede tøj ned i mudderet. Jeg slår dem ihjel en eller anden dag! Jeg begyndte at tage det andet tøj ned. "Hvad er det?" spurgte konen og pegede på tøjet med mudderet.

"Æhhm, børnene tog dem og kastede den ned i mudderet" sagde jeg stille. "Haha! Mine små englebasser? Den må du længere ud på landet med frk.! Og vask så det tøj!" Råbte hun. Fy for føj… Hendes ånde er grim. Jeg tog det sidste tøj fra snoren. Da jeg var færdigt tog jeg den mudderet trøje og gik ned til søen. Da jeg var der nede begyndte jeg stille at vaske det. Meget nået jeg ikke, jeg kiggede hurtigt tilbage og det eneste jeg kunne se var to børn med strakte arme hen imod mig. "Margrethe, Mads, Stopp!" råbte jeg. Hvad tænkte jeg på? De var ligeglade med mig. PLAASK! "Arg! Jeg hader jer!! Mit tøj er driv vådt!" råbte jeg. Jeg laver en plan, ja selvfølgelig, når de sover i deres senge. Giver jeg dem sove piller, så tager jeg dem med ud på øen. Også. Nej vent, jeg sender dem med posten til.. Danmark! Også.. Laver jeg dem om til indkøbsmænd! Hahaha!… Jeg rejser mig op, "ARRRG!" Plask! "Nej... Jeg faldt ned igen.. Arg!" jeg råbte så højt jeg kunne. "JEG HADER JER!" "Hmm.. Det var ikke meningen du skulle bade Selma? Kan du så komme op, og få ordnet det hele!" Konen kan sgu blive sur. Jeg kiggede på solen.. Hmm Kl. Var snart 5. Jeg skyndte mig at få tøjet vasket og sat til tørre. "Hm. Selma? Du hjalp mig vidst ikke i dag?" Sagde Børge, med det samme jeg kom ind. "Nåårh, æhm, nej ser du.. Æhh.. Jeg.. Tog vasketøjet og.." Min stemme stammede. "Så skulle jeg lige vaske det en ekstra gang.." "Hm!" Sagde han bare. Konen satte et blik på mig som bare skar' igennem mine øjne.  Jeg begyndte at lave mad, satte på bordet også gik jeg op på værelset med et stykke brød. Selvom du har fået en ny familie får du altså ingenting at spise. Det gør jeg i hvert fald ikke. ”Selma! Kom så ned og ryd op!” Råbte Børge nede fra spisestuen. Jeg skyndte mig at løbe ned, tog af bordet og vaskede op. ”Hej Selma.. Hvad laver du?” spurgte

Margrethe, Mads  stod ved siden af.  ”Gå!” sagde jeg surt begyndte at vaske op. ”Undskyld at vi har drillet dig..” Jeg var ligeglad, de kan undskylde så meget! Jeg blev ved med at vaske op. Jeg kiggede på Mads, han menner det ikke. ”Men det så skide sjovt ud! HAHAHA..!” grinede Mads. ”møgunger!” mumlede jeg. ”Selmaaaa?” sagde Mads. ”Hvad nu?!” råbte jeg. Lige med ét tog han en tallerken og smadrede det ned i gulvet. ”MØGUNGE!” det fløj ud ad mig. ”Selma! Snak orndligt! Du får ekstra arbejde i morgen.. Og ryd så det op!” sagde Konen surt.. Der faldt en lille tåre ned ad kinden på mig. Jeg gidder ikke det her mere.. Jeg vil væk! Jeg ville ikke leve sådan her, mit liv skal ændres.. Men hvordan.. Suk.. Da jeg var færdig gik jeg i seng. Jeg kunne ikke sove, jeg tænkte bare tilbage på da jeg var lille. Hvor jeg vågnet et hel andet sted hvor de købte mig som slave..Mon de solgte mig fordi jeg var træls? Eller fordi de bare skulle have penge? Men kan ikke bare give op.. Man må stræbe efter det! Og den her gang.. Stræber jeg efter få et nyt liv! Jeg lover mig selv det.. Næste morgen gik jeg ud til ekstra arbejdet. De havde en ged som jeg var helt vild med.. Det var ming yng. Ged. Jeg gav gederne mad.. Også hukkede jeg brænde.. Fejede i stalden. Ryddet op i hele huset.. Og enda i  Margrethe og Mads’ værelse. Det blev hurtig nat. Om natten gik jeg op og pakkede mine ting og tog masser af vand med, så gik jeg ud i den kedelige ørken. Da det blev morgen var det virkelig svært at lade være med at besvime. Mit vand var lunken.. Men.. Jeg var fri! Endelig fri! Jeg kan ikke fatte det. Men jo fri.. Og fanget i kedsomhed..Med et lukkede min hjerne og jeg besvimede..Jeg drømte at der var en orkan som tog mig og kastede mig tilbage til familien.. ”Børge Familien.” Jeg vågnede med et chock hvor en løve stod og snusede til mig.. Jeg kiggede stille på den. Jeg havde jo taget mad med? Jeg gav den lidt og den gnuffede det i sig.  Den så meget venlig ud.. Jeg satte en hånd på hovedet af den og kældte lige så stille. Den gjorde ikke noget. Der sad jeg og nussede med den i et styk tid. Jeg gik hen til en palme og sov der, løven gik med. Jeg kaldte den Oscar. Næste morgen satte jeg mig på løven forsigtigt og så om jeg måtte ride på den. Og det gik fint . Vi var blevet gode venner kunne jeg mærke. Jeg kiggede tilbage og med ét så jeg ”Børge familien.”  ”Løb Oscar, løb!” og hurtigt løb vi igennen det brændene sand. Oscar kunne forstår mig, det hele var som en drøm. Vinden sussede igennem mit hoved, jeg kunne mærke at jeg var fri. Jeg ville finde min familie. Og jeg kan husk vi også bode i Egypten. Jeg var lykkelig, Oscar brug alt energien på at få mig  i sikker hed. Jeg tror Oscar kan forstå mine føleser.. Vi fandt en by hvor jeg gik stille med Oscar. Jeg holdt fast i hans i hans løvemanke. Alle stirrede men var ikke bange, jeg tror de vidst je ghavde krontrol over Oscar. Jeg kiggede til siden og der sad en gammel mand med langt skæg, han var meget op i årene kunne jeg se. Han lavede et håndtegn om at jeg skulle komme. Jeg kiggede på ham. Også gik jeg hen til ham med Oscar. ”Du.. Du… Har en mor der hedder Sandra..Ikke sandt?” hans stemme var råden. ”Jo..” svarede jeg. ”Jeg.. Ved.. Hvor hun bor..”  vi var tavse et lille øjeblik. ”Hvor?” spurgte jeg med held i stemmen. ”Jeg .. Jeg fortæller dig det hvis du gør mig en tjeneste..” ”Hmm, okay. Hvad?” ”Mine… Mine.. V..Venner har sagt det er min tur til at feje.. På fortovet.. Så det skal du gøre..” han lød venlig nok. ”Jamen okay?” jeg begyndte at feje og Oscar skubbede snavsen hen til mig. Endelig var jeg færdig og han fortalte hvor hun boede. Det var ikke lang fra den gammle mand fortalte han. Jeg gik og pludselig var jeg der. Jeg bankede stille på det lille grå og gammle hus. Og en flot dame træd ud. ”Hej jeg ville gerne lige spørge dig om nogle ting hvis jeg må have lov?” Jeg holdte stadig fast i Oscar.. Hun stirrede på Oscar.. ”Han er harmløs ” sagde jeg. ”Jamen okay så kom ind.” Jeg træd ind og der var virkelig flot derinde. Vi satte os i en grå mærkelig sofa. ”Nå?” spurgte hun. ”Hedder du Sandra?” jeg skyndte mig at lægge ud. ”Ja det gør jeg..” sagde hun. ”Har du haft en datter der hed Selma som du solgte som slave?” Je gkunne se en tåre løbe ned ad hendes kind. ”Ja..Hvor ved du det fra?” ”Hmm.. Fordi jeg er Selma..” Sandra kiggede mig i øjnene og et krammede hun mig. ”Hvor har jeg savnet dig! Det helt ufatteligt at det er dig, jeg har hele mit liv fortrudt at sælge dig!” Slave pigen var jeg. Men nu, er jeg lykkelig.

Lavet af Karoline. B Jepsen, 22. Februar 2009.