hyllestedby.dk © 2008 • All rights reserved

 

  Hyllestedby
      ...og omegn i billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 ALLE FOTO´S - REBILD BAKKER - ROLD SKOVS VENNER - HJEDSBÆK SKOV - DYRELIV - NATUR - DIVERSE - LINKSKONTAKT 

 

 

 

Røverne fra Rold -

Af Poul Husted

 

»Der må da kun være fire røvere i rundkørslen«, råber en af de lokale forbipasserende fra bilen, da krovært Bent Klit Christensen stiller op til fotografering sammen med Long Ajes. Foto: Morten Langkilde
 

Tre røvere fra Rold, de gik ud alle tre klokken tolv«, lyder det i Hans Hartvig Seedorfs ballade fra 1917, men i virkeligheden står der fire. I hvert fald i rundkørslen på Hobrovej i den himmerlandske landsby Rold kun 600 meter fra skoven, hvor de grufulde forbrydere herskede for et par hundrede år siden.

De fire røvere i rundkørslen går faktisk ingen steder, for de er udformet i egetræ af billedhuggeren Bent Dentlau og skuer mod hver deres verdenshjørne. I tidens løb er røverne fra Rold blevet romantiseret i viser, på film, i skuespil og bøger, men deres ofre ville næppe kunne genkende kunstnernes beskrivelser af volds- og drabsmændene.

Bette Fanden alias Johannes Jensen vender næsen mod Aalborg. Værten på Rold Gl. Kro, Bent Klit Christensen, fortæller, at røverne havde deres gang på kroen og planlagde overfald på handelsrejsende og andet godtfolk, som slukkede tørsten og stillede sulten på kroen.

Der går rygter om, at kroværten dengang udpegede gæster med særligt tykke tegnebøger for røverne.

Bent Klit Christensen har sin helt egen forklaring på, hvordan Bette Fanden fik sit navn. Han var naturligvis lille af vækst – 145 cm – og skrutrygget.

»Tilnavnet Fanden fik han, da banden havde røvet en gårdmand, som netop havde slagtet en ko. Johannes Jensen tog koskindet over sig, bankede på ruden, hvorefter gårdmandskonen troede, at det var Fanden selv«.

Jørn Rasmussen fra den lokale museumsforening har en lidt anden version: »Bette Fanden var gået ud for at røve og havde taget et koskind over sig. Da han kom ind til en kone for at røve, sagde hun: »Du ligner Fanden selv««.

Uanset hvilken historie der er sand, gik det Bette Fanden ilde. Han blev dømt for 47 forhold og til offentlig kagstrygning – piskning op ad en pæl – samt til ophold i tugt- og rasphuset på Christianshavn. I 1864 vente han tilbage til landsdelen og levede af at sælge blikting.

Long Ajes eller smeden Anders Hansen retter blikket mod Hobro. Han beskrives som stærklemmet, koparret, bleg og høj, 160 cm – folk var ikke så høje dengang. Også ham gik det ilde. Han blev dømt for 29 forbrydelser og fik også offentlig kagstrygning samt livstid i Christianshavn.

Dømt for 82 forbrydelser
Lorentz Meyer, hvis ansigt kan ses fra Haverslevvejen vestfra, var skomager af navn, men udspekuleret røver af gavn, der var svær at holde fanget. 82 forbrydelser blev han dømt for, og under piskningen gav han ikke en lyd fra sig. I 1864 blev han benådet fra fængslet på Christianshavn og vendte tilbage til Aalborg, hvor han forsøgte sig med lidt røveri.

Petronillen eller Ane Pernille Andersdatter var et offentligt fruentimmer og Lorenz Meyers elskerinde. Hun beskrives som barsk og grusom og truede ofte sine ofre med lange knive. Hun blev dømt for 14 forbrydelser, kagstrygning samt en tur til Christianshavn. Hendes videre skæbne er ukendt. Petronillen kigger mod øst.

Røverne fra Rold terroriserede ikke alene skoven, men store dele af Nordjylland og Himmerland. Efter et særdeles groft overfald med dødelig udgang i 1836 gik det dog for vidt, og hovedmændene blev endelig fængslet året efter. I 1844 var det omsider slut, da der faldt dom over mange af voldsmændene og -kvinderne. Ikke færre end 250 blev dømt.

Selv i dag risikerer man imidlertid at blive overfaldet i Rold Skov, men så skal man selv hyre overfaldsmændene via det lokale turistkontor i Skørping ( www.visitrebild.dk). Turistkontoret i Skørping er også behjælpelig med at arrangere ture til eksempelvis Røverstuen, som er et cirkelformet jordfaldshul, hvor røverne holdt til. Man kan også besøge Lars Kjærs hus, Tophuset, ved foden af Rebild Bakker. Lars var en kendt krybskytte, mens hustruen Marie var spåkone. Deres bolig er i dag indrettet som mindestue.

Alle disse røverhistorier kan give en voldsom appetit, som eventuelt kan stilles på Rold Gl. Kro eller Restaurant Røverstuen i Rebild, hvis man ønsker at bevare røverstemningen.

Design www.hyllestedby.dk

 

 

counter for myspace