hyllestedby.dk © 2008 • All rights reserved

 

  Hyllestedby
      ...og omegn i billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  FOTOALBUM       ROLD SKOV      SKRIVERIER      KONTAKT      LINKS      HJEM         

 

 

 

 

En anderledes form for høst.

 En dag i sommerferien 2008. Vejret var dejligt, varmt, solrigt, himlen blå, og ikke en vind rørte sig. Perfekt sommervejr, og perfekt høstvejr. Kornet stod på marken i fuldt flor, tæt, tørt og med den klassiske gule modne farve. Det var tid – og vejr – til høst.

Mejetærskeren blev kørt i stilling, og den første række af korn forsvandt hurtigt i maskinens store gab. Tilbage lå nu de lange rækker af strå, der senere skulle presses, bundtes og køres i hus.

Pludselig er der lyde fra passagen mellem den netop høstede række, og det lange græs der vokser under hegnet der adskiller hestenes græsmark fra kornmarken.

Lydene er der igen, og pludselig kommer der en høne frem fra rækken. Det er en gammel høne fra hønseholdet. Hønsene hos os lever det frie liv. Stor hønsegård, hvor døren står på klem, så de altid kan komme på græs og smovse i regnorme, snudebiller, og hvad der ellers rører sig på en sommergræsplæne fuld af liv. Vi troede hun havde lagt sig stille og fredeligt under et træ efter et langt og lykkeligt hønseliv i frihedens tegn – eller - var taget af ræven. Men her var hun altså – klukkende, og spankulerede i det høje græs.

Og hun var ikke alene. Efter flere gentagne enslydende kluk tittede et lille dunet hoved frem. Og endnu et. Og endnu et. Og sådan blev det ved, indtil vi kunne tælle 5 levende kyllinger, ca. en uge gamle.

Hønemor var altså stukket af fra hønsegården, havde taget naturen i sin egen hånd, og valgt at klare sig selv. Og resultatet af hendes anstrengelser – tjae….det må da siges at være ganske søde :-)

Hovedpersonen i denne historie kan du også læse om under Projekt Pip”. Så forstår man måske bedre hvorfor hun rejste :-)

Billederne kan ses HER:

Historien om "En anderledes form for høst" er privat, og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.

 

 

 

 

 

Design www.hyllestedby.dk